Category Dit Helbred

Føles dit håndled ømt efter en lang dag foran computeren? Eller måske har du lige sat personlig rekord i bænkpres – men prisen er en jagende smerte, der ikke helt vil slippe? Uanset om du er kontorninja, ivrig crossfitter, håndværker på farten eller gravid og kæmper med begyndende carpaltunnelsyndrom, kan den rigtige støtte gøre hele forskellen.

Forestil dig en håndledsrem, der ikke bare er endnu et elastikbånd fra sportsbutikken, men en løsning skræddersyet til din hånd, dit aktivitetsniveau og dit behov for komfort. En rem, der lindrer smerter, forhindrer skader – og måske endda kan fortælle redningspersonalet, at du har diabetes, hvis uheldet er ude.

I denne guide dykker vi ned i, hvad en personlig håndledsrem egentlig er, hvem der har gavn af den, og hvordan du vælger den helt rigtige model uden at sprænge budgettet. Læs med, og få svar på alt fra måltagning og materialer til tilskudsordninger og daglig pleje – så dit håndled kan blive din stærkeste allierede i stedet for din største udfordring.

Hvad mener vi med en personlig håndledsrem?

Når vi på Håndledsstøtte.dk taler om en personlig håndledsrem, mener vi et hjælpemiddel, der er tilpasset netop din håndledsstørrelse, dit aktivitetsniveau og dine eventuelle medicinske behov. Den adskiller sig fra den klassiske ”one-size-fits-all” rem eller det elastiske støttebind, du kan snuppe i supermarkedet, ved at kunne justeres – eller ligefrem fremstilles – efter følgende parametre:

• Pasform: Remmen laves efter din omkreds, højre/venstre hånd og håndleddets anatomi, så trykket fordeles jævnt uden at klemme nerver eller blodkar.
• Støttegrad: Fra let elastisk kompression til semirigid støtte med indsyede skinner – alt efter om målet er små vibrationer ved tastaturarbejde eller stabilisering efter en forstuvning.
• Materialevalg: Neopren til intensiv sport, bomuld til sart hud, hypoallergen silikone til nikkelallergi – eller måske åndbar mesh til sommerbrug.
• Funktionelle detaljer: Velcro- eller båndlukning, quick-release spænder, refleksstriber, gravering af medicinsk ID (fx ”Type 1 Diabetes”) eller indlejrede sensorer, der registrerer bevægelser og belastning.

Dermed bevæger den personlige håndledsrem sig i et felt mellem tre beslægtede produkter:

1. Standardremmen – typisk en elastisk strop uden individuel tilpasning. Giver basal kompression men kan glide, stramme skævt eller slides hurtigere.
2. Støttebindet – et bredere elastikbind, der vikles flere gange og spændes efter behag. Billigt og fleksibelt, men sjældent skræddersyet til præcis anatomi og støttebehov.
3. Håndledsskinnen – en ortopædisk anordning med hårde skinner, som immobiliserer håndleddet. Effektiv ved alvorligere skader eller efter operation, men hæmmer bevægelser og er sjældent nødvendigt i hverdagen.

En personlig håndledsrem udfylder altså kløften mellem ”én størrelse til alle” og decideret immobilisering. Den kan designes til:

• Stabilitet ved gentagne belastninger som vægtløftning, padel eller håndværksopgaver.
• Smertelindring ved mild carpaltunnelsyndrom, seneskedeirritation eller artrose.
• Forebyggelse hvis du vil mindske risikoen for overbelastning under graviditet eller mange timers kontorarbejde.
• Medicinsk ID-udtryk hvor gravering eller indvævet QR-kode hurtigt fortæller redningspersonale om allergier, sygdomme eller pacemaker.

Kort sagt: En personlig håndledsrem er mere end blot en strop – det er et målrettet redskab, der kombinerer ergonomi, komfort og funktion for at støtte dit specifikke håndled bedst muligt.

Er en personlig håndledsrem noget for mig?

En personlig håndledsrem er ikke kun for elitesportsudøveren – den kan være relevant for en lang række mennesker, som har brug for netop den kombination af komfort, støtte og funktionalitet, der passer til deres hverdag. Nedenfor finder du de mest almindelige brugsscenarier, de mulige gevinster samt de begrænsninger, du bør kende, før du bestiller din egen rem.

Typiske behov og målgrupper

• Sportsudøvere – tennis, golf, crossfit, vægtløftning og ketchersport kræver gentagne håndledsbevægelser og eksplosive stød. En skræddersyet rem kan stabilisere, mindske overbelastning og give selvtillid under max-løft.
• Kontor- og IT-arbejde – ved mange timers tastatur- og mus-arbejde kan en let, åndbar rem aflaste seneskeder og forebygge musesyge.
• Håndværkere & DIY-folk – brug af tunge værktøjer, slagboremaskiner eller gentagne greb over hovedet belaster håndleddet. En personlig pasform sikrer, at remmen ikke glider eller bliver for stram, når du sveder.
• Gravide og andre med karpaltunnelsyndrom – hævelse i graviditeten eller snurren om natten kan lindres med en blid, individuelt justeret støtte, der ikke trykker på nerven.
• Efter let forstuvning eller overbelastning – når akut hævelse er væk, men leddet stadig føles svagt, giver en semirigid rem kontrolleret bevægelse, så helingen ikke sættes tilbage.

Forventede fordele

• Præcis pasform og dermed færre trykpunkter og slidmærker.
• Mulighed for at vælge støtteniveau (fra elastisk kompression til indlagt skinne).
• Bedre komfort og åndbarhed takket være materialer, du selv vælger – fx hypoallergen bomuld eller svedtransporterende neopren.
• Personligt design eller ID-gravering, hvis du har medicinske oplysninger eller blot vil matche dit træningstøj.

Begrænsninger, du bør kende

• En rem erstatter ikke genoptræning eller korrekt ergonomi – den er et supplement.
• Ved meget kraftige bevægelser kan selv en tilpasset rem ikke forhindre alle skader.
• Nogle oplever varmeophobning eller hudirritation, især hvis remmen sidder for stramt eller ikke vaskes regelmæssigt.
• Prisen kan være højere end en hyldevare, og leveringstiden længere, især ved specialfremstilling.

Når du bør opsøge faglig vurdering

En personlig håndledsrem kan gøre meget, men den kan ikke

• Pludselig eller kraftig hævelse, rødme eller varme i håndleddet.
• Følelsesløshed, snurren eller prikken i fingre/hånd, særligt om natten.
• Skarp, vedvarende smerte, der ikke lindres af hvile eller OTC-smertestillende.
• Smerter, der vækker dig om natten, eller hvor grebsstyrken svigter.
• Ingen bedring efter 1-2 ugers korrekt brug af støtte og aflastning.

Er du i tvivl, så lad en fagperson vurdere din situation – ofte kan en enkel klinisk test eller ultralyd afklare, om du har behov for yderligere behandling eller en mere rigid skinne. Med den rette vurdering bliver den personlige håndledsrem et aktiv og ikke en hindring i din hverdag.

Tilpasningsmuligheder: fra pasform til funktion

Det, der gør en håndledsrem personlig, er summen af små tilpasninger, som tilsammen giver dig præcis den støtte og komfort, du har brug for – uden at gå på kompromis med bevægeligheden.

• Størrelse og ergonomisk form: De fleste producenter arbejder med omkredsmål i centimeter, men enkelte tilbyder også mål for håndens bredde og håndleddets højde. Vælg altid højre- eller venstrespecifik model, hvis du vil undgå vrid eller folder i materialet.
• Støttegrad:
  • Elastisk – let kompression til hverdagsbrug og forebyggelse.
  • Semirigid – ekstra stabilitet til sport eller lettere overbelastning.
  • Model med skinne – maksimal immobilisering efter skade eller til natlig brug ved fx karpaltunnelsyndrom.
• Materialer:
  • Neopren eller elastan for fleksibilitet og varme.
  • Bomuld og bambusfibre for åndbarhed og lugtreduktion.
  • Læder til robusthed og et klassisk look.
  • Hypoallergene tekstiler uden latex til sensitiv hud.
• Lukninger: Justérbar Velcro er hurtig i hverdagen, mens spænder eller BOA-skruer giver millimeterpræcis stramning.
• Åndbarhed og svedtransport: Netpaneler eller perforerede zoner mindsker fugt og hudirritation, især vigtigt ved sport eller varmt kontormiljø.
• Farver og design: Sort er diskret, men mange vælger i dag mønstre eller klubfarver. Det er lidt som at vælge fodboldtrøje – nogle går op i detaljen på samme måde, som de følger nyheder og analyser om polske talenter i Ekstraklasa.
• Gravering og ID-plade: Praktisk, hvis du skal bære medicinsk information (fx diabetes eller pacemaker).
• Integrerede sensorer: De nyeste high-tech-remme kan måle bevægeudslag, temperatur eller endda vibrere som påmindelse om pauseøvelser.

Når du kombinerer disse elementer, får du en rem, der ikke blot passer i størrelsen, men også matcher dit aktivitetsniveau, din hudtype og din personlige stil – kort sagt en løsning, der er skræddersyet til dit håndled og din hverdag.

Sådan vælger og måler du rigtigt

En korrekt pasform er altafgørende for, at din håndledsrem faktisk støtter – og ikke blot irriterer. Følg denne guide, før du lægger noget i indkøbskurven.

1. Mål dit håndled præcist

1. Find et blødt målebånd eller en snor og en lineal.
2. Bøj albuen let, så hånden hviler afslappet på et bord.
3. Placer målebåndet omkring håndleddets smalleste punkt – lige over de to knoglefremspring (processus styloideus).
4. Mål til nærmeste halve centimeter uden at stramme for hårdt. Skriv tallet ned.

2. Sammenlign med producentens størrelsesskema

Alle seriøse producenter angiver en tabel, fx:

• S: 13-15 cm
• M: 15-17 cm
• L: 17-19 cm

Ligger du midt i et interval, så vælg den størrelse. Ligger du i yderkanten eller har du markante hævelser i løbet af dagen, er det ofte klogere at gå et nummer op.

3. Tjek komfort og bevægelighed

1. Sæt remmen på og luk den, så den sidder fast men ikke afklemmer.
2. Knyt hånden, roter håndleddet og bøj det frem/tilbage. Du skal mærke støtte – ikke føle stivhed eller prikken.
3. Indsæt to fingre under kanten. Kan du hverken få dem ind eller kan du rotere dem frit, er remmen henholdsvis for stram eller for løs.

4. Giv håndleddet tid til tilvænning

Start med 1-2 t. ad gangen de første par dage, især hvis remmen er semirigid eller har indbygget skinne. Øg gradvist. Justér lukningen, når huden bliver varm og remmen giver sig let.

5. Hvornår er standardstørrelse nok?

• Ensartet omkreds hele dagen.
• Ingen skeletdeformitet eller postoperativ hævelse.
• Almindelig motions- eller kontorbrug uden lægefaglig påtale.

6. Og hvornår bør du overveje specialfremstilling eller 3d-scanning?

• Kronisk eller varigt nedsat funktion – fx ved artritis, nervepåvirkning eller komplekse brud.
• Markant forskel mellem højre og venstre håndled.
• Job, hvor millimeterpræcis støtte er afgørende (kirurger, musikere, e-sportsudøvere).
• Allergi over for standardmaterialer.

En bandagist kan 3D-scanne dit håndled og fremstille en ultralet kulfiber- eller termoplast-hofte, der passer som en handske. Prisen ligger typisk fra 1.500-3.500 kr., men kan delvist dækkes gennem Serviceloven §112 eller privat sundhedsforsikring, hvis der foreligger lægelig indikationsskrivelse.

Når du først har ramt den rette størrelse og tilpasning, vil du opleve, at remmen næsten føles som en naturlig forlængelse af din egen krop – præcis som det bør være.

Hvor kan jeg få den – og hvad koster det i Danmark?

Markedsudbuddet spænder fra færdig­syede standard­remme til fuldt skræddersyede 3D-scannede løsninger. Her er et hurtigt overblik over, hvor du kan købe – og hvad du typisk må lægge i kurven.

Købssteder og deres kendetegn

1. Bandagister / ortopædiske værksteder
   Til dig der har brug for noget unikt – eller har en lægelig ordination.
   • Individuel måltagning, evt. 3D-scanning
   • Mulighed for at vælge hårdhed af skinne, materialer og integreret ID-plade
   • Justeringer og service er ofte inkluderet
   • Kræver normalt tidsbestilling
2. Apoteker & sportsbutikker
   Hyldevarer du kan tage med hjem med det samme.
   • Godt udvalg af elastiske eller semirigide modeller
   • Personalet kan hjælpe med at finde korrekt størrelse
   • Begrænset farve- og materialevalg
3. Webshops med konfigurator
   Mix-&-match-løsninger direkte til postkassen.
   • Du indtaster mål og vælger farve, lukning, eventuel gravering mv.
   • Større størrelsesspænd end i fysiske butikker
   • 14 dages fjernsalg/fortrydelsesret – men kun hvis varen ikke er specialfremstillet efter dine helt personlige mål

Hvad koster det?

Mulige tilskud og hvem der betaler

• Serviceloven §112 – Kommunen kan yde støtte, hvis du har varigt nedsat funktionsevne, og remmen er nødvendig for at klare daglige aktiviteter.
  Dokumentation: lægeerklæring, funktions­beskrivelse samt tilbud/overslag fra bandagist.
• Sundhedsforsikring – Flere private ordninger dækker ortopædiske hjælpemidler. Kontakt forsikringsselskabet med henvisning fra læge eller fysioterapeut.
• Arbejdsgiver / arbejdsmiljøordninger – Hvis generne skyldes eller forværres af dine arbejds­opgaver, kan virksomheden eller den kommunale erhvervs­service betale helt eller delvist. HR skal oftest bruge en arbejdspladsvurdering (APV) samt fysioterapeutisk anbefaling.

Husk, at du altid kan spørge bandagisten, apoteket eller webshoppen om en skriftlig pris og produkt­specifikation. Det letter både eventuel tilskuds­ansøgning og sammenligning af de mange muligheder på markedet.

Brug, pleje og sikkerhed i hverdagen

Daglig brug – find balancen mellem støtte og bevægelse
Brug remmen i de situationer, hvor dit håndled belastes mest: ved tastatur- og musearbejde, gentagne slag i fitnesscenteret eller når du løfter værktøj. Undgå at bære den døgnet rundt; 2-4 timers pauser dagligt giver huden ilt og holder musklerne aktive. Vælger du at sove med remmen, bør spændingen altid løsnes et hak, så blodcirkulationen ikke hæmmes.

Så stramt – men ikke strammere
En god tommelfingerregel er, at du skal kunne stikke en lillefinger ind under kanten uden besvær. Bliver huden bleg, kold eller prikkende, er spændingen for høj. Justér straks, og mærker du ingen bedring, bør du tage remmen af og kontakte fagperson.

Dagligt hudtjek & mikropauser

• Fjern remmen hver 2-3. time for at se efter rødme, trykmærker eller fugtspærret hud.
• Stræk og rul håndleddet 20-30 sekunder før du spænder den på igen.
• Hold 5 minutters “håndledsferie” for hver times monotont arbejde – brug evt. pausen på lidt hjernegymnastik som Løsningsord for tablet i krydsord, så både krop og hoved får et afbræk.

Vedligehold efter materialetype

• Neopren & elastan: Håndvask i lunkent vand (30 °C) med mild sæbe, skyl grundigt og lad den lufttørre fladt – undgå radiatoren.
• Bomuld & blandingsstoffer: Maskinvask i vaskepose på skåneprogram. Ingen skyllemiddel; det hæmmer åndbarheden.
• Læder: Aftør med let fugtig klud, tør langsomt ved stuetemperatur og påfør læderfedt 1-2 gange om måneden for at bevare smidigheden.

Tegn på slitage – udskift i tide

• Elastikken mister sit “snap” eller ruller sig sammen.
• Syninger eller Velcro giver efter, så remmen glider.
• Stoffet mørner, lugter surt trods vask, eller får revner.

Som tommelfingerregel holder en aktivt brugt rem 6-12 måneder; sportsudøvere slider typisk hurtigere.

Supplerende øvelser (2 x dagligt)

1. Fleksion/ekstension: Bøj håndleddet frem og tilbage 10-15 gentagelser.
2. Pronation/supination: Drej håndfladen nedad og opad med albuen i 90°.
3. Klem & slip: Brug en blød stressbold, hold i 3 sek., slip langsomt (15 gentagelser).

Øvelserne stimulerer blodgennemstrømningen og forebygger stivhed, men hold smertefri bevægebane – ingen øvelse må gøre ondt.

Hvornår skal du stoppe og søge hjælp?
Fjern remmen øjeblikkeligt og kontakt læge eller fysioterapeut, hvis du oplever:

• Tiltagende smerter trods justering.
• Prikken, følelsesløshed eller “elektriske stød” ned i fingrene.
• Pludselig hævelse, misfarvning eller temperaturændring i hånden.

En personlig håndledsrem er et værdifuldt hjælpemiddel – når den bruges med omtanke. Følger du ovenstående råd, får du maksimal gavn, længere levetid og vigtigst af alt: et sundere håndled.

Hvis du sidder meget ved din computer i hverdagen kan det være hårdt for kroppen. Umiddelbart tænker man måske ikke over at det kan være opslidende for kroppen at sidde foran computeren i mange timer ad gange flere dage i træk, da man sidder stille. Men det kan det. Det kan være både fysisk hårdt for kroppen, men også det kan også være mentalt hårdt. Nedenfor finder du nogle tips til, hvordan du kan passe godt på dig selv og din krop, hvis du bruger meget af din tid foran computeren i din hverdag.

Sid korrekt

Vil du passe på din krop, når du sidder foran computeren er en af de første ting du skal være opmærksom på, om du sidder ordentligt når du arbejder ved din computer. Når du sidder foran din computer skal begge dine fødder kunne nå fladt ned på gulvet for at du får en ordentligt kropsholdning. Derudover skal der mellem dine knæhaser og stolens sæde være en afstand på omkring en håndsbredde, samtidig med at vinklen ved dine bukkede ben skal være over 90 grader.

Indstil din skærmhøjde korrekt

En anden ting, der er vigtig når du sidder ved din computer er, at din computerskærm er indstillet korrekt. Når du sidder og arbejder ved computeren skal skærmen være indstillet således at du kigger en smule nedad, når du ser på din computerskærm. Derudover er det vigtigt, at du ikke sidder alt for tæt på din skærm. Der skal gerne være en afstand på omkring en armslængde fra dig og din computerskærm, hvis du ønsker at passe på dine øjne.

Indstil din skrivebordshøjde korrekt

Når du sidder ved din computer er det vigtigt at dit arbejdsbord er indstillet korrekt, så det passer til dig. For at dit skrivebord passer i højden skal dine skuldre kunne falde afslappet fra din krop når du læner dem på bordet, så de ikke holdes oppe af bordpladen. Er dit bord indstillet for højt vil dine skuldre blive presset op, og dette medvirke til en højere risiko for at du får nakkesmerter og hovedpine, hvis du sidder ved bordet over en længere periode.

Det er desuden også vigtigt at du ikke indstiller din bordhøjde for lavt, da du således kommer til at anstrenge din nakke og ryg for meget, hvilket ligeledes kan give nakkesmerter og hovedpine. Derudover er det vigtigt at din bordplade ikke er for smal, så du ikke har plads på bordet til at kunne hvile dine underarme på bordpladen foran tastaturet.

Skån dine håndled

Sidder man meget foran computeren kan det give smerter i håndleddene. Hvis du ønsker at passe på din krop kan det derfor være en god idé at skåne sine håndled ved at købe en håndledsstøtte til musen. En håndledsstøtte til din computer kan være en rigtig god investering, da den som navnet indikerer støtter dine håndled så du undgår spændinger.

En håndledsstøtte giver dig et sted at hvile dine arme på, og du vil på den måde kunne mindske risikoen for at få spændinger i dine håndled, hvis du bruger mange timer foran computeren.  Det kan virke som en lille ting, men de små ting kan også være med til at gøre en stor forskel, når du skal passe på din krop.

Køb en ordentlig kontorstol

Ordentligt udstyr er vigtigt, når du bruger mange timer foran din computer. Sidder du det samme sted i mange timer i træk er din komfort yderst vigtigt. En god kontorstol kan derfor være en rigtig god investering, da den kan hjælpe dig med at have den rigtige position ved skrivebordet, når du arbejder foran din computer. Når du skal købe en ny kontorstol er det vigtigt at finde en, der kan støtte din ryg ordentligt.

Der findes heldigvis mange slags kontorstole med ergonomisk support for ryggen, og det vil derfor ikke være svært at finde den helt rigtige kontorstol for dig.

Skift siddestilling

Sidder du meget ned og arbejder på din computer vil du generelt have en risiko for at der kan opstå smerter i ryggen og nakken. For at mindske denne risko er det derfor en god idé at ændre på sin siddestilling med jævne mellemrum. Arbejder du ved et hæve-/sænkebord kan en løsning på dette være at skifte mellem at stå og sidde imens du arbejder.

Når du står op og arbejder gælder det, som når du sidder ned at arbejder, at dine arme skal kunne lægge på bordet således at dine skuldre hænger afslappet ned fra din krop, samtidig med at dine arme skal være bøjet i omkring en 90 graders vinkel.

Husk at holde pauser

Udover at ændre i sin arbejdsstilling kan det være en god idé at lytte til sin krop og huske at holde mange små pauser i løbet af dagen. Hvis du ønsker at mindske risikoen for at få smerter i kroppen af de mange timer foran computeren er det også vigtigt at huske at rejse sig fra sin kontorstol i ny og næ.

I disse pauser kan det være en god idé at lave nogle små øvelser til nakken og rygge, så du får strukket din krop ud og er mere oplagt til at sidde foran computeren, når din lille pause er ovre. Dette er et lille råd, der kan gøre en stor forskel for, hvordan du passer på din krop.

Dine tænder kan sige en del om dig. Specielt hvordan din hygiejne er. Men det er ikke altid lige nemt at tage sig af sine tænder, på den bedst mulige måde. Dine tænder er også en vigtig del af din sundhed, og derfor skal du lære at tage dig ordentligt af dem, så de kan holde mange år endnu. Det er ikke sikkert vi alle har lært alt om, hvordan man tager sig af sine tænder, på den bedst mulige måde. Derfor får du her et par råd med på vejen.

Lær at børste dine tænder ordentligt

Det helt grundlæggende man skal lære, er selvfølgelig at børste sine tænder på den bedst mulige måde. Selvom du måske har lært en del om, hvordan man børster tænder af dine forældre da du voksede op, kan der stadig være noget du ikke ved. Derfor skal du vide helt konkret, hvordan man børster tænder.

Først og fremmest skal man børste tænder 2 gange om dagen, morgen og aften. Dog kan det i enkelte tilfælde være en god ide at børste tænder efter man har spist slik eller måske endda efter man har kastet op. Når du børster tænder, skal man fjerne alt plak på tænderne. Så hvordan gør man det?

Del munden op i overkæbe og underkæbe. Husk alle fladerne, foran, bagpå, i mellemrummene og mod tandkødet. Du skal desuden have børstens hår ind mod tænderne og bevæge børsten i cirkelbevægelser. Det handler ikke om at være hurtig og hård, men at være sikker på alle tænderne bliver børstet.

Husk tandtråd

Du har sikkert hørt det hver gang, du har taget til tandlægen. Husk nu tandtråd. Men det er altså ikke bare noget de siger, det er rigtig vigtigt for tandsundheden. Plak kan ikke blot sætte sig uden på tænderne, det sætter sig også i mellem. Det kan være svært at få væk med en tandbørste og netop derfor skal der tandtråd til.

Udover at fjerne plak, stimulere det også tandkødet og tilfører ilt til tandlommerne, som vil hjælpe på bakterierne og irritation. Samtidigt er du med tandtråd også med til at modvirke dannelsen af tandsten. Du findes flere slags tandtråde, men det er ikke så vigtigt hvilken en du vælger. Så længe du får fjernet madrester og alt andet, der nu sidder mellem tænderne. Udover tandtråd er der også et andet hjælpemiddel, der kan hjælpe på tandsundheden. Nemlig mundskyl.

Bruger du mundskyl?

Mundskyl er et godt supplement, der yderligere kan være med til at reducere risikoen tandkødsbetændelse og andre tandproblemer. Udover det kan det også være med til at give god ånde. Der findes dog mange forskellige slags mundskyl, men overordnet kan det deles op i 2 kategorier. Den kosmetiske og den terapeutiske. Den kosmetiske fjerner madrester

Kosmetisk mundskyl er den mundskyl der kan hjælpe med at fjerne madrester, give god ånde og reducere bakterierne i munden. Dette er den mundskyl mange har derhjemme. Så er der også den terapeutiske, den kan altså være en lidt større hjælp. Den terapeutiske mundskyl indeholder klorhexidin og fluorid, som kan reducere plak og mindske risikoen for caries. Derfor er den terapeutiske mundskyl det bedste valg, da den hjælper en del mere på tandsundheden.

Gå til tandlægen

Tandlægen er en stor hjælp. Derfor er det vigtigt du tager til tandlægen, en gang om året. Hvis du har ondt eller har problemer, er det også en god ide at tage til tandlægen. De ved bedst og de kan være med til at sikre, dine tænder holder mange år endnu. Uanset hvilket tand-problem du står med, vil en tandlæge kunne hjælpe dig.

Så husk at tage til tandlægen regelmæssigt men selvfølgelig også, hvis du har problemer med tænderne, ondt, tandkødsbetændelse, huller i tænderne eller andre problemer. Selvom det kan være dyrt at tage til tandlægen, kan det koste endnu mere ikke at gøre det. Dårlig mundhygiejne kan give større problemer i fremtiden. 

Undgå de søde sager

Et godt sidste råd er, at du selvfølgelig skal undgå at spise for mange søde sager eller indtage for mange søde drikke. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvilket selvfølgelig er dårligt din tandsundhed. De bakterier der er på dine tænder, lever af sukker. Sukkeret bliver dernæst omdannet til en slags syre. Den syre, er hvad der laver hul i dine tænder. Der gælder altså også naturligt sukker, som du blandt andet finder i frugt.

Men det kan selvfølgelig ske, at man har en hyggelig aften med familien og får indtaget lidt for meget sukker. Så kan du blot børste tænderne ekstra grundigt eller lige børste dem en ekstra gang. Det er ikke ensbetydende med, at du skal børste dine tænder hver gang du spist noget med sukker. Blot at det kan være en god ide at sætte ekstra fokus på at børste tænderne, når du har spist en masse slik eller drukket en del sodavand.

Vi bruger utrolig meget tid på vores arbejdspladser. Hvis man har et kontorjob eller en anden form for arbejde, hvor man sidder meget foran en computer, så kan dette slide meget på kroppen og ens mentale helbred.  

Det kan være fysisk hårdt for især ryggen, skulderne, øjne, osv., men det kan bestemt også være hårdt for det mentale i forbindelse med energiforbrug og mental udmattelse. Derfor er det vigtigt at holde tjek på kroppen, og tage sig nogen forholdsregler, så man mindsker risikoen for fysiske og mentale belastninger.  

De 5 gode råd

For at hjælpe dig med, at tage dig bedst muligt af din krop, så du kan holde ud at være længe på din arbejdsplads, kommer der her en liste med 5 gode råd til, hvordan du kan lette det fysiske og mentale pres, som følger med et stillesiddende arbejde. 

1. Husk at drikke mere vand end kaffe 

Mange falder hurtigt i den fælde, hvor de sidder og drikker den ene kop kaffe efter den anden, når de er på arbejdspladsen. Dette er også forståeligt, da grunden nok kommer fra et ønske om at få mere energi, så man kan klare sig gennem de mange arbejdsopgaver man har.  

Dog er det ikke altid den bedste løsning. Man får energi af kaffe, men energiniveauet falder ret hurtigt igen, og så ender man med at blive mere træt end man var før. Derfor tager man en ny kop kaffe. Problemet er dog, at man med tiden opbygger en tolerance for koffein. Pludselig skal der rigtig meget til, før at man når det energiniveau som man søger.  

En måde at ændre dette på, er ved at vende sig af med at drikke så meget kaffe. Se om du kan holde dig til 1-3 kopper om dagen, da dette er mindre skadeligt for kroppen. Derudover, så er det vigtigt, at du drikker ca. 2 liter vand om dagen. En stor grund til, at mange føler dig trætte, er fordi de faktisk er dehydreret, så at indtage nok vand vil også hjælpe med at få mere energi.  

2. Undgå for meget stress – lad nogle andre overtage et par af dine arbejdsopgaver 

Stress er en enorm faktor i, hvorfor mange bliver mentalt trætte. Når man ikke kan overskue alt det man skal nå, så har man en tendens til at lukke ned.  

Hvis du kan mærke, at du har for meget stress i hverdagene, så kunne det være en god ide at snakke med din chef. Hør dem efter om dine arbejdsopgaver kan blive lidt mere delt ud til hele teamet eller om du kan få mere tid til de enkelte opgaver. For eksempel, kan man måske hyre nogen udefra og lade nogle andre stå for programmeringen. 

Det er dog ikke alle chefer, der er helt så begejstret for dette, men det kan bestemt ikke skade at spørge. De er jo også interesseret i, at du kan fortsætte med at arbejde hos dem.  

3. Husk at tage dine pauser 

En ting, som mange nok er slemme til, er at holde pause, når man har pause. Du skal sørge for at slappe af, når du rent faktisk har tiden til det og ikke begynde at lave nogle småting på computeren.  

Det er vigtigt for kroppen at få en slapper engang i mellem, og det er du nødt til at lade den få. Selvfølgelig kan det være svært, hvis man føler sig presset i forvejen, men i det lange løb vil det altså være det bedste for dig.  

4. Tag en frisk løbe-, gå- eller cykeltur inden arbejdsdagen begynder 

En god måde at sørger for nok energi til at klare sig gennem arbejdsdagen, er faktisk at bruge noget energi. Ved at tage en frisk løbe-, gå- eller cykeltur om morgenen, kan du sætte kroppen godt i gang. Du får pulsen op og får bevæget dig lidt.  

Dette er også meget vigtigt at sætte tid af til, hvis man har et meget stillesiddende job, da man nok ikke får meget motion i løbet af arbejdsdagen. Dette er også en god måde at give hjernen ro på, så du ikke går og tænker for meget på arbejde, når du ikke er på arbejde. 

5. Benyt udstyr, som vil passe på kroppen 

En sidste måde at tage sig af kroppen på, er ved at benytte dig af udstyr, som hjælper med at undgå smerter og skader gennem dit arbejde. For eksempel: 

• Hvis du bruger meget tid foran computeren, er det en god ide at få briller med blåtlysfilter. Dette vil beskytte dine øjne for skærmens belysning og hjælpe til ikke at få hovedpine. 
• Hvis du skriver meget på tastatur, så er det en god ide at få en håndledsstøtte. Enten en der sidder på musemåtten og tastaturet eller en som sidder omkring håndleddet. 
• Hvis du har en tendens til at slumpe sammen foran computeren, så bør du anskaffe dig en rygstøtte, så du får en bedre holdning. Dette vil hjælpe med rygsmerter. 

Der er mange måder at passe på kroppen, men det vigtigste er, at du både passer på dit mentale helbred lige så meget som du tager dig af det fysiske.