Sådan får du dine tænder til at holde mange år endnu - 4 gode råd

Dine tænder kan sige en del om dig. Specielt hvordan din hygiejne er. Men det er ikke altid lige nemt at tage sig af sine tænder, på den bedst mulige måde. Dine tænder er også en vigtig del af din sundhed, og derfor skal du lære at tage dig ordentligt af dem, så de kan holde mange år endnu. Det er ikke sikkert vi alle har lært alt om, hvordan man tager sig af sine tænder, på den bedst mulige måde. Derfor får du her et par råd med på vejen.

Lær at børste dine tænder ordentligt

Det helt grundlæggende man skal lære, er selvfølgelig at børste sine tænder på den bedst mulige måde. Selvom du måske har lært en del om, hvordan man børster tænder af dine forældre da du voksede op, kan der stadig være noget du ikke ved. Derfor skal du vide helt konkret, hvordan man børster tænder.

Først og fremmest skal man børste tænder 2 gange om dagen, morgen og aften. Dog kan det i enkelte tilfælde være en god ide at børste tænder efter man har spist slik eller måske endda efter man har kastet op. Når du børster tænder, skal man fjerne alt plak på tænderne. Så hvordan gør man det?

Del munden op i overkæbe og underkæbe. Husk alle fladerne, foran, bagpå, i mellemrummene og mod tandkødet. Du skal desuden have børstens hår ind mod tænderne og bevæge børsten i cirkelbevægelser. Det handler ikke om at være hurtig og hård, men at være sikker på alle tænderne bliver børstet.

Husk tandtråd

Du har sikkert hørt det hver gang, du har taget til tandlægen. Husk nu tandtråd. Men det er altså ikke bare noget de siger, det er rigtig vigtigt for tandsundheden. Plak kan ikke blot sætte sig uden på tænderne, det sætter sig også i mellem. Det kan være svært at få væk med en tandbørste og netop derfor skal der tandtråd til.

Udover at fjerne plak, stimulere det også tandkødet og tilfører ilt til tandlommerne, som vil hjælpe på bakterierne og irritation. Samtidigt er du med tandtråd også med til at modvirke dannelsen af tandsten. Du findes flere slags tandtråde, men det er ikke så vigtigt hvilken en du vælger. Så længe du får fjernet madrester og alt andet, der nu sidder mellem tænderne. Udover tandtråd er der også et andet hjælpemiddel, der kan hjælpe på tandsundheden. Nemlig mundskyl.

Bruger du mundskyl?

Mundskyl er et godt supplement, der yderligere kan være med til at reducere risikoen tandkødsbetændelse og andre tandproblemer. Udover det kan det også være med til at give god ånde. Der findes dog mange forskellige slags mundskyl, men overordnet kan det deles op i 2 kategorier. Den kosmetiske og den terapeutiske. Den kosmetiske fjerner madrester

Kosmetisk mundskyl er den mundskyl der kan hjælpe med at fjerne madrester, give god ånde og reducere bakterierne i munden. Dette er den mundskyl mange har derhjemme. Så er der også den terapeutiske, den kan altså være en lidt større hjælp. Den terapeutiske mundskyl indeholder klorhexidin og fluorid, som kan reducere plak og mindske risikoen for caries. Derfor er den terapeutiske mundskyl det bedste valg, da den hjælper en del mere på tandsundheden.

Gå til tandlægen

Tandlægen er en stor hjælp. Derfor er det vigtigt du tager til tandlægen, en gang om året. Hvis du har ondt eller har problemer, er det også en god ide at tage til tandlægen. De ved bedst og de kan være med til at sikre, dine tænder holder mange år endnu. Uanset hvilket tand-problem du står med, vil en tandlæge kunne hjælpe dig.

Så husk at tage til tandlægen regelmæssigt men selvfølgelig også, hvis du har problemer med tænderne, ondt, tandkødsbetændelse, huller i tænderne eller andre problemer. Selvom det kan være dyrt at tage til tandlægen, kan det koste endnu mere ikke at gøre det. Dårlig mundhygiejne kan give større problemer i fremtiden. 

Undgå de søde sager

Et godt sidste råd er, at du selvfølgelig skal undgå at spise for mange søde sager eller indtage for mange søde drikke. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvilket selvfølgelig er dårligt din tandsundhed. De bakterier der er på dine tænder, lever af sukker. Sukkeret bliver dernæst omdannet til en slags syre. Den syre, er hvad der laver hul i dine tænder. Der gælder altså også naturligt sukker, som du blandt andet finder i frugt.

Men det kan selvfølgelig ske, at man har en hyggelig aften med familien og får indtaget lidt for meget sukker. Så kan du blot børste tænderne ekstra grundigt eller lige børste dem en ekstra gang. Det er ikke ensbetydende med, at du skal børste dine tænder hver gang du spist noget med sukker. Blot at det kan være en god ide at sætte ekstra fokus på at børste tænderne, når du har spist en masse slik eller drukket en del sodavand.

Menu
Top